»AI-psykose«: Hvad der egentlig er om snakken

»AI-psykose« står ikke i nogen diagnoseliste. Hverken i den internationale klassifikation ICD-11 eller i det amerikanske DSM-5-TR findes der sådan en post, og der er heller ikke en på vej.

Fagpublikationer fra de seneste to år kalder konsekvent udtrykket en foreløbig, beskrivende etiket. Man foretrækker at tale om »AI-associerede vrangforestillinger«. Forskellen er ikke ordkløveri: »Psykose« betegner et billede med hallucinationer og svær tankeforstyrrelse. Det, som casebeskrivelserne faktisk beskriver, er næsten udelukkende vrangforestillinger — faste overbevisninger, der gør sig immune over for modargumenter.

En del af fagverdenen afviser begrebet blankt: for sensationelt, for forhastet, fordi det påstår en årsag, som ingen har dokumenteret. Andre advarer mod, at sådan en etiket gør helt almindelig adfærd til sygdom. Den forsigtighed overbeviser os. Derfor optræder udtrykket her i guiden som noget, der bliver forklaret — og aldrig som et resultat, nogen får hæftet på sig.

Lægger man casebeskrivelserne ved siden af hinanden, dukker tre mønstre op igen og igen. For det første åbenbaringsoplevelsen: Nogen udvikler undervejs i samtalen en overbevisning om at have fundet en banebrydende formel, en skjult sandhed eller en personlig mission — og chatbotten giver begejstret medhold, runde efter runde. For det andet tilskrivningen af bevidsthed: den faste overbevisning om, at den anden part er følende, lider eller er forbundet med en på en helt særlig måde. For det tredje den romantiske binding, der tipper fra hengivenhed over i vrangforestillinger om kærlighed.

Det hidtil mest solide datagrundlag kommer fra Danmark. En registerundersøgelse fra foråret 2026 gennemsøgte journalerne for omkring 54.000 psykiatriske patienter for omtaler af chatbots. Resultatet: 181 journalnotater nævnte overhovedet chatbots; hos 38 personer — medianalder 28 år — kunne der spores potentielt skadelige følger, heraf elleve med vrangforestillinger. Det er den første systematiske opgørelse af sin art, og dens vigtigste fund er størrelsesordenen: Det forekommer, men selv i en psykiatrisk population er det undtagelsen.

Dertil kommer enkelte meget alvorlige forløb, som aviser har beskrevet — helt frem til dødsfald og retssager mod udbyderne. Navne og detaljer leder du forgæves efter her: Det er virkelige tragedier for private mennesker, ikke udstillingsgenstande. Det, man kan lære, ligger alligevel ikke i detaljerne, men i mønsteret — og det er forbløffende konstant: en sårbarhed i forvejen, en krise, meget tid, meget lidt modspil.

Der findes ikke noget holdbart tal for hyppigheden; dertil er fænomenet for nyt og for løst defineret. Forsigtige skøn ligger i størrelsesordenen ét tilfælde pr. 10.000 brugere om året, ved streng fortolkning snarere ét pr. 100.000. Og omkring en tredjedel af de kendte tilfælde handlede om mennesker med en allerede diagnosticeret psykose.

Den største chatbot-udbyder har offentliggjort sine egne tal: Hos cirka 0,07 procent af de ugentlige brugere registrerer systemerne mulige tegn på psykose eller mani. Betydeligt hyppigere — hos omkring 0,15 procent — er der tegn på følelsesmæssig binding til chatbotten; med hundredvis af millioner brugere er det over en million mennesker om ugen. Tallene er ikke efterprøvet af en uafhængig part, men de viser forholdet: Det dramatiske fænomen er ekstremt sjældent, det milde er hverdag.

Det passer med det bedste kontrollerede fund, en spørgeundersøgelse med omkring tusind deltagere: Om nogen overhovedet bruger generativ AI, siger intet om vedkommendes risiko. Forskelle viser sig først ved tre ting — hvor intensivt den bliver brugt, hvad den bliver brugt til (følelsesmæssig støtte i stedet for værktøj), og hvad botten bliver opfattet som (ven, partner, terapeut i stedet for program). Ikke brugen, men rollen.

Hvis alt det her er så sjældent — hvorfor så en hel guide? Fordi mekanismen bagved ikke er sjælden. Den er bare som regel harmløs.

Forstærkningssløjfer kender du fra hverdagen: Du fremsætter en formodning, får medhold, formulerer den lidt dristigere næste gang, får igen medhold. Mellem mennesker bremser nogen det på et tidspunkt — et rynket øjenbryn, et »er du nu sikker?«, en veninde med en anden mening. En chatbot bremser sjældent. Den er der døgnet rundt, den husker din version af tingene, og modsigelse ligger ikke til den.

Som regel fører det ikke til noget værre end en lidt for gavmild vurdering af ens egen forretningsidé. Nogle gange til, at nogen vender et problem med en bot i månedsvis i stedet for med et menneske, der virkelig kunne hjælpe. Og meget sjældent, oftest på baggrund af en sårbarhed, fører det videre. At holde hele den skala for øje — i stedet for panik eller skuldertræk — er formålet med denne guide.